PLURALISTERNES
PENSUM

Amlund, Dina (2019): Aktivist: Det hedder hverken ’fed’ eller ’overvægtig’. Det hedder ’tyk’, debatindlæg, Politiken. Om tykfobi som struktur i samfundet, om hvordan sprog kan være undertrykkende og tykaktivisme.
TYKHED, TYKFOBI, KROPPE, SPROG

Amlund, Dina (2019): Aktivist om »Terkel i Knibe« og Russell Crowe klædt ud som overvægtig: Det er hadefuld tykfobi, kronik, Berlingske. Når slanke skuespillere optræder i dragter som tykke mennesker, er det et tegn på, at fede mennesker stadigvæk er lovlige mål for diskrimination. 
TYKHED, TYKFOBI, REPRÆSENTATION 

Amlund, Dina (2020): En dag vil man se på tykfobi og tænke, at det var lige så galt afmarcheret som homofobi, debatindlæg, Information. Engang mente lægevidenskaben, at homoseksualitet skulle kureres. En dag vil man erkende, at samme fejl nu begås mod tykke. Copenhagen Pride Week er en anledning til at erkende lighederne mellem stigmatiseringen af homoseksuelle og tykke mennesker.
TYKHED, TYKFOBI, DISKRIMINATION

Andreasen, Mette Mut (2021): Sofie Linde-effekten og fire argumenter for vigtigheden af repræsentation, 1 s. Nye Medier. Artikel om hvordan Sofie Linde brød en ellers ensidig repræsentation, og dermed fik startet et opgør med sexisme i mediebranchen. Om betydningen af, hvem der får taletid i medierne. 
KØN, SEXISME, MEDIEBRANCHEN

Christensen, Molly (2017): Giver ”Skam” plads til både lyst og religion?, artikel i Kristeligt Dagblad om den norske ungdomsserie SKAM Kan ”Skams” Sana jonglere med både troen og kærligheden, og hvad betyder det for unge muslimer at se en muslimsk pige i hovedrollen?
RELIGION, RACIALISERING, REPRÆSENTATION

Faizzad, Ehsan (2020): Fire kolleger står frem: Sådan opleves den interne racisme i mediebranchen, 6 s. Journalisten. Én har kollegerne ikke villet arbejde med. En anden er blevet kaldt islamisternes ven. Fire journalister med anden etnisk baggrund står frem med deres oplevelser af racisme fra kollegerne i mediebranchen
RACISME, MEDIEBRANCHEN

Glerup, Sarah (2020): ’Om Natten Lyver Jeg Aldrig’: Tåkrummende DR3-serie om homoseksualitet fejler totalt, anmeldelse i Soundvenue af ungdomsserie fra DR.
REPRÆSENTATION, INTERSEKTIONALITET, LGBTQ+

Langberg, Maja (2020): Mangfoldighed: Sådan passer vi bedre på kilderne, 2 s. Journalisten. Mere mangfoldighed i spalterne kræver, at kilderne ikke ”bagefter bliver savet i småstykker i kommentarfelterne,” siger DJ-formand. Digital rådgiver Nadia Nikolajeva giver tre råd til, hvordan medierne bedre modererer debatten.
MANGFOLDIGHED, SOCIALE MEDIER

Lindhardt, Christian (2020): Leder: Danske medier tager ikke racisme alvorligt, Journalisten. ”Medier bruger skjult kamera til at undersøge lavtlønnede sosu’er og pædagogers tone, men hvornår er de gået lige så aggressivt til dem, der har et ansvar for diskrimination på arbejdspladser, i boligselskaber og i uddannelsessystemet.” skriver Journalistens chefredaktør, Christian Lindhardt.
RACISME

Morovati, Shideh (2020): Chefredaktører: Vi har et problem med had mod journalister med anden etnisk baggrund, 2 s. Journalisten. Der skal mere fokus på den hårde tone og det had, journalister med anden etnisk baggrund oplever, siger to chefredaktører. De mener, løsningen er, at flere journalister stiller sig frem med deres historier
ETNICITET, MEDIEBRANCHEN

Morovati, Shideh (2020): Filmfestival efter kritik i danske medier: Problematisk, at vi ikke er blevet konfronteret, 2 s. Journalisten. Den danske instruktør bag “Kampen om Grønland”, Kenneth Sorento, har i danske medier kritiseret flere toneangivende filmfestivaler for at have afvist hans dokumentarfilm. Heriblandt imagineNATIVE Film Festival. Men ingen danske medier konfronterede de omtalte festivaler med kritikken. ”At udelukke os fra diskussionen er endnu et eksempel på, hvordan oprindelige folk historisk set ikke har haft en stemme i mainstream-medier.”
RACISME, GRØNLAND, DOKUMENTARFILM

Morovati, Shideh (2020): Lucia Odoom: ”Man bliver nødt til at finde ud af, hvad ens eget oprør er”, 4 s. Journalisten. Portræt af Lucia Odoom, kulturjournalist på Politiken og det eneste sorte byline-foto på Politiken. Lucia Odoom har lavet en fysisk protest mod den manglende diversitet på hendes egen arbejdsplads. I portrættet fortæller hun blandt andet om, hvordan det var at arbejde på en overvejende hvid redaktion under BLM-protesterne sommeren 2020.
RACISME, MEDIEBRANCHEN, BLACK LIVES MATTER

Morovati, Shideh (2020): Mangfoldighed: Danske medier nøler, og det koster tillid og penge, 3 s. Journalisten. For mange hvide mænd og kvinder på redaktionerne er et kæmpe problem, som kræver handling, mener forsker fra Reuters Institute. Hos norske NRK har de indført mål for at styrke diversiteten blandt de ansatte, men danske medier halter efter
ETNICITET, MEDIEBRANCHEN

Nyhus, Marie (2020): Medierne har færre ansatte med anden etnisk herkomst end andre brancher, 1 s. Journalisten. Kun 5,6 procent af de ansatte i danske medievirksomheder har anden etnisk herkomst end dansk, viser ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det er under halvt så mange som i andre brancher. Licensfinansierede medier scorer lavest.
ETNICITET, MEDIEBRANCHEN

Odoom, Lucia (2020): Lucia Odoom: Jeg protesterer mod min arbejdsplads Politiken og de øvrige danske medier, Efter 12 år i mediebranchen trækker kritiker, kulturjournalist og podcastvært Lucia Odoom en streg i sandet. Hendes tekst blev mandag morgen læst højt i Politikens Hus til en happening og protest mod mediernes manglende repræsentation af danske afrikanere og i det hele taget af minoriteter med anden etnisk baggrund.
MEDIEBRANCHEN, REPRÆSENTATION 

Rønne, Lise (2019): Tv-vært Lise Rønne: Kære Politiken, jeg synes, I skal holde op med at tale fornedrende til kvinder, debatindlæg der opfordrer Politiken til at ændre sproget og tonen omkring kvinder.
KØN, SPROG, MEDIEBRANCHEN

Selin, Türker (2020): Ny DR-serie under hård kritik: Endnu en gang er den mørke mand forbryder, mens danskeren er prinsen på den hvide hest, artikel i Berlingske af ungdomsserie fra DR. DR forsøger sig med et ømtåleligt emne i den nye ungdomsserie »Om natten lyver jeg aldrig« ved at portrættere en ung homoseksuel mand med anden etnisk baggrund. Men det er en fuldstændig karikeret fordrejning af den virkelige verden, lyder kritikken fra flere LGBTQ-personer.
REPRÆSENTATION, INTERSEKTIONALITET, LGBTQ+

Thorsen, Tess Skadegård (2017): Læsning af Moonlight — når sorte mænd redder sorte mænd. Moonlight er imponerende, fordi den hverken overser racisme, eller reducerer karakterernes fortælling til kun at handle om det. Ikke desto mindre er filmen ikke uproblematisk. 
REPRÆSENTATION, FILM, INTERSEKTIONALITET 

Thorsen, Tess Skadegård og Sencindiver, Sandra Yi (2019): Stop de forsimplede fremstillinger af muslimske kvinder, 1s. Politiken. Kritik af DR3-programmet “Mor, han er dansker” og mediernes forsimplede fremstilling af muslimske kvinder som undertrykte.
REPRÆSENTATION

Uhre, Cecilie (2019): Sexoverfald eller voldtægt – hvilke ord skal medierne holde sig fra?, 1 s. Journalisten. Everyday Sexism Project kritiserer mediernes sprogbrug om voldtægt og giver gode råd til et mere hensigtsmæssigt sprog. 
SPROG

Ahmed, Sarah (2021): CONCLUSION: A Phenomenological Practice (s. 73-90) og Institutional Life (s. 19-50) i On Being Included – Racism and Diversity in Institutional Life. Diversitet er en almindelig endda ikke bemærkelsesværdig del af institutionelt liv. Alligevel oplever personer der praktiserer diversitet at institutioner modarbejder deres arbejde, som beskrevet i metaforen om “the brick wall”. On Being Included tilbyder en forklaring på dette åbenlyse paradox. Den udforsker afstanden mellem symbolske forpligtelser til diversitet og erfaringer fra dem der embodier diversitet.
DIVERSITET, INKLUSION, INSTITUTIONER

Carlsson, Ulla (ed.) (1993): Nordisk forskning om kvinnor och medier. 172 s. En antologi med ni akademiske tekster, der undersøger kommercialisering og køn især i tv/på skærmen og sætter fokus på, om der er en særlig kønnet medieetnografi. En af de første antologier i Skandinavien om køn/kvinder.
KØN, MEDIER

Hall, Stuart (2013) (ed.): Representation. Siden 1997 har dette været go-to grundbogen for studerende, som vil lære at stille spørgsmål til og kritisk analysere institutioners og mediers tekst og billeder.
REPRÆSENTATION

Hirdman, Anja og Kleberg, Madeleine (red.) (2015): Mediers känsla för kön – feministisk medieforskning, 223 s. En antologi med 11 akademiske tekster, der på hver deres måde sætter fokus på køn og krop og intersektionalitet og visualisering i medierne, i journalistikken, blandt journalister både med kvalitativ og kvantitativ empiri.
KØN, JOURNALISTIK

Jørgensen, John Chr. (red.) (2013): De tålte mosten – 39 kvindelige journalister, 188 S. Første anerkendende samling af journalistiske tekster skrevet af danske (kvindelige) journalister. En af teksterne er kronikklassikeren af Gretelise Holm fra Politiken (2006): Skiderikker og stortabere. Mænd kan ikke diskvalificere sig til ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne. 
KØN, MEDIER, JOURNALIST, JOURNALISTIK

Lakoff, George og Johnson, Mark (2019): Hverdagens metaforer, 266 s. Metaforen er selve grundlaget for vores måde at opfatte verden på, er Lakoff og Johnsons budskab. Bogen er banebrydende for måden at forstå og bruge metaforer som journalist. Den er fyldt med eksempler på metaforer, så du kan blive bevidst om, hvordan du bruger og kan bruge dem bedre i din journalistik. Ta’ fx metaforen DISKUSSION ER EN KRIG, den er ikke bare et udtryk, den strukturerer hele måden vi tænker om diskussioner, at man fx kan vinde og tabe dem, at den man taler med er en modstander osv. Metaforer er en del af hverdagens sprog og påvirker måden vi tænker, opfatter og handler på. 
SPROG

Le Guin, Ursula K. (1986): The Carrier Bag Theory of Fiction (Bæreposeteorien om fiktion, 2017), 14 s. Essayet er en nøgletekst for feministisk litteratur, fordi det er et grundlæggende opgør med maskuline fortællerformer og en omfortolkning af nogle dybdegående metaforer, der åbner op for nye måder at skrive på.
KØN, SPROG

Lule, Jack (2001): Daily News, Eternal Stories – The Mythological Role of Journalism. 245 s. Gennem et stort kvantitativt studie af nyhedsartikler i New York Times viser Lule journalistikkens mytologiske rolle og kobler den til, hvordan den medvirker til at forme vores måde at tænke og tale om emner på. Han identificerer syv temaer, bl.a. “The Good Mother”, “The Hero”, “The Victim”, “The Flood” m.fl.eller myter, disse arketyper sporer han tilbage til menneskets begyndende optagethed af mytologi for flere tusinde år siden. Lule mener, at vi hænger fast i disse myter og som journalister putter vi alt det vi skriver om ind i en af disse emner eller myter, hvilket skaber referencerammen og fastholder journalister og samfundet i en særlig opfattelse af, hvordan verden hænger sammen.
JOURNALISTIK, REPRÆSENTATION

Marker, Silas og Hendricks, Vincent (2002, 1980): Os og dem – Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter, 207 s. En introduktion til det identitetspolitiske felt og forskellige positioner inden for identitetspolitik. Kritisk blik på mediernes behandling af identitetspolitiske historier. Hvordan den offentlige samtale om identitetspolitik, diskrimination og magt kan forbedres.
IDENTITETSPOLITIK

Marronage (2019): The White Gaze Within the Structure, s. 99-137 i Actualise Utopia: From Dreams to Reality, redigeret af Ninos Josef, støttet af Nordisk kulturråd. I denne artikel undersøger Marronage hvordan elementer af specifikke udstillingsprojekter på SMK, CAMP og Arbejdermuseet har taget hensyn til hvidhed og hvid skrøbelighed på bekostning af BIPOC-kroppe, perspektiver og historiske erfaringer.
POSTKOLONIALISME, DEKOLONIALISME, KUNST, REPRÆSENTATION

Norlander, Jenny (red.) (2018): Mellan raderna – en bok om att vara kvinna och journalist, 196 s. 36 svenske (kvindelige) journalister fortæller hver deres historie i denne antologi. Fælles for fortællingerne er erfaringen af en branche – journalistikken – når man er kvinde og journalist. Bogen giver mange perspektiver på vilkårerne i et fag, der har magt til at påvirke hele samfundet, om den subtile kvindeundertrykkelse på redaktioner rundt om i hele Sverige og om kvinders strategi for at slippe for at gøre sig selv mindre, blive usynliggjort og blive undermineret.
KØN, JOURNALISTIK, JOURNALIST, MEDIER

Tuchman, Gaye (ed.) (1978): Hearth and Home – Images of Women in the Mass Media, 333 s. Det her er den første samling af akademiske tekster, der systematisk undersøger stereotyper i medierne og mediernes kønsstereotypificering af mennesker, emner, kilder osv. På dette tidspunkt var det kvinder ikke køn, man undersøgte, og bogens tekster undersøger kvinder som kilder i medierne, kvinder som journalister og kvinder som lyttere, læsere og seere af magasiner, aviser og tv og radio. Bogens vigtigste bidrag er at koble (re)præsentationen af kvinder med hvad det så betyder for samfundets og kvinders opfattelse af netop kvinder. Det vil sige effekten af mediernes (re)præsentation.  Tuchman er sociolog og har skrevet flere hovedtekster om og inden for journalistik.
JOURNALISTIK, KØN, REPRÆSENTATION

Yilmaz, Ferruh (2016): How the Workers Became Muslims: Immigration, Culture, and Hegemonic Transformation in Europe. Yilmaz’ primære casestudie handler om den danske immigrationsdiskurs, men hans argumentation kontekstualiserer hans undersøgelse ift. aktuelle spørgsmål i hele Europa, hvor højrefløjsgrupper, der længe var i udkanten af ​​”legitim” politik, har vundet ind på befolkningsgrupper der ellers tilhørte venstrefløjen. Specifikt argumenterer Yilmaz for, at det socio-politiske rum er blevet transformeret i løbet af de sidste tre årtier, således at gruppeklassifikationen er blevet destabiliseret og nu fremhæver kulturelle snarere end økonomiske egenskaber.
IMMIGRATION, POLITIK

Alcof, Linda (1991): The Problem of Speaking for Others, s. 5–32 i Cultural Critique, nr. 20. For at evaluere forsøg på at tale for andre i bestemte tilfælde, skal vi analysere sandsynlige eller faktiske virkninger af ordene på den diskursive og materielle kontekst. Man kan ikke bare se på ​​talerens position eller hendes adgang til at tale; og man kan heller ikke bare se på det foreslåede indhold i talen; man skal også se på, hvor talen går hen og hvad den gør der.
SPROG, KULTUREL APPROPRIERING, REPRÆSENTATION

Andreassen, Rikke (2005): The Mass Media’s Construction of Gender, Race, Sexuality and Nationality – An analysis of the Danish News Media’s Communication about Visible Minorities from 1971-2004.
MEDIEREPRÆSENTATION, SYNLIGE MINORITETER

Andreassen, Rikke og Hansen, Anna og Maria Collin og Aaby, Cecilie og Clausen, Christina Dalsgaard (2019): Køn og medierepræsentation – Journalistiske forestillinger og praksisser (Kapitel 6 i Køn, Magt og Mangfoldighed), 33 s. Undersøgelse af hvordan strukturer, kultur og praksis i journalistiske institutioner kan fungere som barriere for øget mangfoldighed. Observationsstudie fra redaktionslokale i et større dansk mediehus.
KØN, SEXISME, MEDIEBRANCHEN

Andreassen, Rikke og Nielsen, Asta Smedegaard (2015): Medierepræsentation i Medie og Kommunikationsleksikon, 1 s. Artikel i encyklopædi der forklarer medierepræsentation og introducerer væsentlige tænkere og værker. Indeholder en del henvisninger.
MEDIEREPRÆSENTATION

Bentsen, Martine (2019): En rigtig journalist, 458 s. Ph.d.-afhandling om hvad køn betyder for journalistikken og for det at være journalist i Danmark.
KØN, JOURNALISTIK

Bredström, Anna (2002): Maskulinitet och kamp om nationella arenor – Reflektioner kring bilden av invandrarkillar i svenska media kap. 8, s.182-206 i antologien Maktens (o)lika förklädnader: Kön, klass och etnicitet i det postkoloniala Sverige. Bredström afgrænser undersøger en hændelse i år 2000 som medierne kaldte ”Rissnevåldtäkten”, og som startede en debat om ’invandrermænd/drenge’, ’kvindesyn’ og kriminalitet.
MEDIER, RACISME

Brune, Ylva (2002): “Invandrare” i mediearkivets typgalleri i antologien Maktens (o)lika förklädnader: Kön, klass och etnicitet i det postkoloniala Sverige. Brune starter med begrebet ’invandrer’, som hun mener indeholder en mængde associationer udover betydningen ”person(er) som er indvandret”. Hun har undersøgt hvordan ’invandrer’ fremstilles i medierne og vil vise hvordan nyhedshistorierne om ”dem” anvendes som udgangspunkt for ”os”, som en forståelse til nationalt fællesskab, hvor ”de” stilles udenfor. 
MEDIER, RACISME, REPRÆSENTATION

Christensen-Strynø, Maria Bee (2018): Online medieringer af handicapkropslighed – Intimiteter/Mobiliteter/Temporaliteter, 307 s. Ph.d.-afhandlingen undersøger handicapkropslighed som et online medieret fænomen. Tesen er, at handicapkropslighed, som traditionelt set har været en usynliggjort marginal position i kulturel repræsentation, gennemgår en mængde genforhandlende processer via nye online medierede synligheder, tilstedeværelser og engagementer.
MEDIER, HANDICAP, FUNKTIONSVARIATION

Danbolt, Mathias (2017): Retro Racism: Colonial Ignorance and Racialized Affective Consumption in Danish Public Culture, s.105–113 i Nordic Journal of Migration Research 7 (2): 105. Racialiserede repræsentation på varer i danske supermarkeder har være årsag til ophedede offentlige debatter om race og racisme de seneste år. Gennem en analyse af en mediedabat i 2014 om såkaldt “racistisk lakrids” foreslår artiklen hvordan retten til at konsumere racialiserede produkter synliggør hvordan ‘epistemologies of ignorance’ ift. race og kolonisering opererer i Danmark.
DEBAT, RACISME, RACIALISERING, POSTKOLONIALISME

Djerf-Pierre, Monika (2007, nr. 28): The gender of Journalism, 23 s. Djerf-Pierre viser i denne vigtige artikel hvordan det journalistiske felt er kønnet og hvordan feltet reproducerer idealer og normer for god journalistik i henhold til en maskulin bias, der påvirker både dem der arbejder i feltet (journalister) og de historier og vinkler, der vælges. 
KØN, JOURNALISTIK JOURNALIST

Gill, Rosalind (2007): News, Gender and Journalism, kap. 4, s. 113-148, i Gill: Gender and the Media, 296 s. En af de første akademiske grundbøger, der viser hvordan man akademisk kan arbejde med at undersøge kønsrepræsentationer i medierne og i journalistikken. Giver teoretiske værktøjer og eksempler på repræsentation både i medierne og på medierne.
KØN, JOURNALISTIK, MEDIER, REPRÆSENTATION

Glerup, Sarah (2012): DANSK FILM PÅ KRYKKER. Om fremstillingen af fysisk handikap i danske spillefilm 1931-2011. Specialeafhandling i medievidenskab. Siden 80’erne har handicapstudier – herunder undersøgelsen af, hvordan mennesker med handicap er repræsenteret i medierne – blomstret rundt om i verden. Dette er imidlertid ikke tilfældet i Danmark, hvor handicap er gået ubemærket hen indenfor film-studier. Formålet med dette speciale er at udfylde dette videns-gab, da det udgør den første danske handicapfilmhistorie, der nogensinde er skrevet.
REPRÆSENTATION, HANDIKAPSTUDIER, FILM

Gullestad, Marianne (2004): Blind Slaves of Our Prejudices: Debating ‘culture’ and ‘Race’ in Norway, s. 177–203 i Ethnos 69 (2). Artiklen er en del af et større projekt om debatterne om immigration i Norge.
RACIALICERING, RACISME, NATIONALISME

Hovden, J. F. og Mjelde, H. (2019): Increasingly Controversial, Cultural, and Political: The Immigration Debate in Scandinavian Newspapers 1970–2016 i Javnost – The Public, Journal of the European Institute for Communication and Culture Volume 26. Tidligere beretninger om immigrationsdebatten i Skandinavien har antydet, trods landenes mange ligheder, at svenske aviser er domineret af immigrationsvenlige synspunkter, at danske aviser er meget åbne over for stærkt negative syn på immigration og at norsk presse indtager en midterposition. Dette argument er imidlertid indtil nu ikke blevet testet gennem en stor systematisk, sammenlignende og historisk undersøgelse af avisdækning af immigration i disse lande.
IMMIGRATION, NYHEDSMEDIER, SKANDINAVIEN

Hussain, Naimah (2018): Journalistik i små samfund – Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier, 213 s. Ph.d.-afhandling der undersøger det grønlandske mediesystem. Afhandlingen er baseret på kvalitative studier på grønlandske nyhedsredaktioner. Den viser, hvordan det grønlandske mediesystem er styret af den danske tilgang til journalistik på godt og ondt, fx hvordan artikler laves på dansk først og så versioneres til grønlandsk.
JOURNALISTIK, ETNICITET, MEDIER

Jahic, Aida (2024): Nyhedsmediernes blinde plet: Repræsentation af etniske minoriteter i det danske nyhedsbillede, 91 s. Et produktionsspeciale i journalistik, der undersøger, hvordan og hvor ofte etniske minoriteter repræsenteres i danske nyhedsmedier. Specialet indeholder en kvantitativ indholdsanalyse af to landsdækkende dagblade og undersøger, hvordan henholdsvis etniske minoriteter og etniske danskere bliver citeret. Den anden del af specialet består af en artikelserie, der belyser, hvordan etniske minoriteter oplever de danske nyhedsmedier og repræsentationen af dem som gruppe.
NYHEDSMEDIER, JOURNALISTIK, ETNICITET

Laursen, Ida Trøiborg (2021): Den sort/hvide dækning – En kvantitativ indholdsanalyse af den danske mediedækning af Black Lives Matter, 79 s. Speciale i journalistik, der med en kvantitativ indholdsanalyse undersøger de danske mediers dækning af Black Lives Matter. 
RACISME, MEDIEKRITIK

Laursen, Ida Trøiborg (2021): Journalist: Medierne fejlede da Black Lives Matter kom til Danmark. Forskningsformidlende artikel i Politiken hvor Ida Trøiborg argumenterer for, at medierne fejlede i dækningen af Black Lives Matter
RACISME, MEDIEKRITIK

Lindgren, Simon (2009): Representing otherness in youth crime discourse: Youth robberies and racism in the Swedish Press 1998–2002 (s. 65-77) i Critical Discourse Studies 6 (1). Formålet med denne artikel er at analysere racistisk nyhedsdiskurs ved at anvende nogle ideer fra Norman Faircloughs og Teun van Dijk’s arbejde. Vi ved, at racisme er formet og defineret i forhold til specifikke historiske og kulturelle sammenhænge. Så hvordan skal vi så forstå de mange ligheder mellem forskellige casestudier?
RACISME, NYHEDSMEDIER

Mediekulturs redaktion (1986) nr.4/november: Women and Electronic Mass Media – særudgave af tidsskriftet MedieKultur, 239 s. Samling af akademiske artikler fra den allerførste nordiske/internationale konference om kvinder og de elektroniske massemedier, afholdt i april 1986. Her mødtes medieforskere for første gang for at diskutere metoder og mål i medieforskningen i relation til at se på kvinders rolle som ansatte i medierne og som seere/lyttere dvs. publikum. 
KØN, MEDIER, JOURNALISTIK

Mølster, Ragnhild (red.) (årgang 37, nr. 2, 2015): Medier och kön – særudgave af tidsskriftet Nordicom, 127 s. I anledning af, at det i 2015 var 20 år siden, at FN ved en verdenskvindekonference i Beijing (1975) vedtog en nu legendarisk handlingsplan for ligestilling, hvor målet var at øge kvinders deltagelse og adgang til at definere og udtrykke sig i og gennem medier og sikre mediers arbejde for at fremme en balanceret, ikke-stereotyp fremstilling af kvinder i medierne, har Nordicom udgivet denne samling af akademiske tekster, der viser og undersøger, hvordan journalistiske medier i Sverige, Norge, Finland, Island, Danmark repræsenterer og beskæftiger kvinder og mænd som journalister og ledere i mediebranchen. Her finder du bl.a. Rikke Andreassens: Køn i danske medieinstitutioner og danske tv-medier og en oversigt over afhandlinger der beskæftiger sig med køn og journalistik.
KØN, JOURNALISTIK, JOURNALIST, MEDIER

Nielsen, Asta Smedegaard (2014): “De vil os stadig til livs” – Betydningskonstruktioner i tv-nyhedsformidling om terrortruslen mod Danmark, 339 s. Ph.d.-afhandling om nyhedsjournalistikkens konstruktioner af terrortruslen mod Danmark.
HVIDHED, ETNICITET

Ramasubramanian, Srividya (2007): Media-Based Strategies to Reduce Racial Stereotypes Activated by News Stories i Journalism & Mass Communication Quarterly 84. Dette studie fokuserer på mediernes rolle ift. af facilitere og forhindre brugen af stereotyper på baggrund af race-relaterede nyhedshistorier.
MEDIER, REPRÆSENTATION, NYHEDSMEDIER, RACISME, STEREOTYPIFICERING

Ramasubramanian, Srividya og Scharrer, Erica (2015): Intervening in the Media’s Influence on Stereotypes of Race and Ethnicity: The Role of Media Literacy Education (s. 171-185) i Journal of Social Issues 71. Denne artikel giver en gennemgang af forskningsoptegnelser om potentialet for “media literacy education” (uddannelse i medieforståelse/kendskab red.) som en måde at gribe ind i mediernes indflydelse på racemæssige og etniske stereotyper.
RACIALISERING, ETNICITET, STEREOTYPER

Stam, Robert og Louise Spence (1983) Colonialism, Racism and Representation, s. 2–20 i Screen 24 (2). God introduktion til nøglebegreber, definitioner og problematikker ang. undersøgelser af filmisk racisme og kolonialisme.
REPRÆSENTATION, RACISME, KOLONIALISME

Thorsen, Tess Sophie Skadegaard (2020): Racialized Representation in Danish Film: Navigating Erasure and Presence. Ph.d. Afhandling om racegørelse og repræsentation i dansk film. Afhandlingen undersøger blandt andet mangfoldigheds og diversitets-initiativer i filmbranchen og diskuterer deres effektivitet. Afhandlingen bygger på intersektionel teori og beskæftiger sig ikke kun med racegørelse.
REPRÆSENTATION, RACEGØRESLE, INTERSEKTIONALITET

Vitting-Seerup, Sabrina (2021): Repræsentationer af mangfoldighed: kulturinstitutioners arbejde med kulturelle repræsentationer i den postmigrantiske tilstand, 243 s. Afhandlingen fokuserer på repræsentationen af etniske minoriteter i nutidig dansk kunst og kultur, og har et særligt fokus på danske kulturinstitutioner. Der bliver derudover stillet spørgsmål ved de fungerende definitioner af etnicitet i Danmark og draget paralleller til eksklusionen af kvinder i samme kontekst. Afhandlingen består af fem artikler udgivet i akademiske bøger og tidsskrifter, samt 100 s. rammeværk, der beskriver teorien og metoderne anvendt i afhandlingen.
REPRÆSENTATION, ETNICITET, KULTUR

Von der Lippe, Berit og Ottosen, Rune (eds.) (2016): Gendering War and Peace Reporting. Some insights – Some Missing Links, 278 s. Efter en konference om køn, krig og korrespondenter blev denne samling af akademiske tekster til. Manglen på både journalistisk og akademisk fokus omkring køn og krigskorrespondenter fik forfatterne til at udgive dette tidsskrift. Teksterne viser de stereotype vinkler på krigsjournalistik, at vi som seere, lyttere og læsere sjældent hører om fx mænd, der bliver voldtaget i krigszoner, fordi det bryder med stereotype opfattelser af, hvad krigsjournalistik skal. 
KØN, KORRESPONDENTER, KRIGSJOURNALISTIK, NYHEDSMEDIER

Yilmaz, Ferruh (1999): Konstruktionen af de etniske minoriteter – Eliten, medierne og ”etnificeringen” af den danske debat, i Politica Bind 31, s.177-191. Undersøgelse af mediernes rolle i “etnificering” og polariseringen af den danske debat.
MEDIERNES ROLLE, ETNICITET, REPRÆSENTATION

Borchardt, Alexandra  og Lück, Julia  og Kieslich, Sabine og Schultz, Tanjev og Simon, Felix M. (2019): Are Journalists Today’s Coal Miners? The Struggle for Talent and Diversity in Modern Newsrooms – A Study on Journalists in Germany, Sweden, and the United Kingdom, I kølvandet på Brexit, det amerikanske præsidentvalg i 2016, migrationskrisen, #MeToo og en række andre begivenheder, virker det til, at nyhedsindustrien endelig er ved at blive opmærksom på manglen på mangfoldighed inden for egne rækker, og hvordan dette påvirker deres position i samfundet og evnen til at repræsentere samfundet retfærdigt og præcist.
DIVERSITET, MEDIEØKONOMI

Byerly, Carolyn M. (ed.) (2013): The Palgrave International Handbook of Women and Journalism, 477 s. Hvis du er interesseret i viden om journalistik og køn og vil have de grundlæggende fakta og tal, så er det her stedet at begynde. En moppedreng m/k af en håndbog fyldt med tekster baseret på data fra de årlige Global report on the status on women i news media. Bogens tekster spænder fra det internationale perspektiv til det nationale perspektiv (Sverige, Finland, USA, England, Kina, Ghana, Jordan, Chile, Frankrig  m.fl), fra det strukturelle og politiske niveau til det redaktionelle til det individuelle niveau. Her er både cases og best practices og teoretiske rammer. Forfatternes overordnede perspektiv er at stille spørgsmål til kvinders status på nyhedsredaktioner verden over bl.a. ved at spørge hvor langt og hvilken form for fremskridt der er sket og sker og ikke sker.
KØN, JOURNALISTIK, JOURNALIST, NYHEDSMEDIER

Cherubini, Federica  og Newman, Nic og Kleis Nielsen, Rasmus (2020): Changing newsrooms 2020: addressing diversity and nurturing talent at a time of unprecedented change, 26 s. Rapport om hvordan et år med den globale COVID-19 pandemi har påvirket journalistikken ift. helbred, vaner og levebrød. Lockdown og restriktioner har ændret måden hvorpå nyheder produceres. Samtidig har drabet på George Floyd og Black Lives Matters-bevægelsen højnet fokus på racisme og social ulighed og ledt til spørgsmål om mediernes dækning af dette. Nyhedsredaktioner kæmper med intern ulighed og hvordan de skal forbedre repræsentationen af deres brugere via større diversitet i deres nyhedsdækning.
JOURNALISTIK, REPRÆSENTATION

Djerf-Pierre, Monika og Edström, Maria (eds.) (2020): Comparing Gender Equality across the Globe – A Cross-National Study of the Qualities, Causes, and Consequences of Gender Equality in and through the News Media, 338 s. Djerf-Pierre og Edström er de førende skandinaviske forskere indenfor køn og journalistik. I denne antologi samler de resultater fra de seneste års undersøgelser af kønsrepræsentation på nyhedsredaktioner og i nyhederne på verdensplan og viser de komparative ligheder og forskelle.
KØN, JOURNALISTIK, NYHEDSMEDIER

Edström, Maria og Mølster, Ragnhild (ed.) (2014): Making change – Nordic Examples of Working Towards Gender Equality in the Media, 216 s. En samling af skandinaviske eksempler på, hvordan medier i Norden arbejder med at skabe bedre ligestilling på redaktioner i film- og spilbranchen og i medieindustrien og eksempler på hvordan samme brancher arbejder med at fremme bredere repræsentation af køn.
KØN, MEDIER, LIGESTILLING, REPRÆSENTATION

Edström, Maria og Jacobsen Josefine (ed.) (2015, 2020) Räkna med Kvinnor 2020, Räkna med Kvinnor 2015, Global Media Monitoring Project, National rapport Sverige. De 5-årlige rapporter der måler og analyserer repræsentationen af kvinder i nyhedsmedierne. De svenske rapporter er grundige og tilbyder et andet perspektiv end de danske.
KØN, REPRÆSENTATION, NYHEDSMEDIER

Jensen, Else og Kleberg, Madeleine (1982): Kvinnors roll i TV-nyheter och underhållningsprogram. En dansk og svensk undersökning om massmedia och jämställdhet. Første danske kvalitative undersøgelse af kvinder ansat som journalister på tv-avisen. Undersøgelsen er baseret på interview med kvinderne og er komparativ og hver forfatter undersøger hhv. Sverige og Danmark og resultaterne sammenholdes afslutningsvis. 
KØN JOURNALISTIK NYHEDSMEDIER

Jørndrup, Hanne og Ansvarlig Presse (2017): Dem, vi taler om: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier, 30 s. Rapport der viser at etniske minoriteter er underrepræsenterede i medierne, at indvandrere og efterkommere oftest optræder som kilder i historier om integration og kriminalitet, at indvandrere oftest optræder som borgere og sjældent som eksperter eller beslutningstagere.
REPRÆSENTATION, ETNICITET

Jørndrup, Hanne og Bentsen, Martine (2015): Who Makes The News: Denmark-Global Media Monitoring Project 2015 National report, rapport fra RUC om køn og repræsentation i nyhedsmedierne. Tirsdag d. 25 marts 2015 var hundredevis af frivillige i 114 lande verden over samlet for at registrere nyhedsmediernes arbejde som del af den femte globale undersøgelse Global Media Monitoring Project. Hvor 31% af nyhedskilderne i 2010 var kvinder, så er dette tal faldet til 25% i 2015 og derved meget tæt på det globale gennemsnit på 24% kvinder i medierne.
KØN, REPRÆSENTATION, NYHEDSMEDIER

Jørndrup, Hanne (2021): Ligestilling i nyhedsmedierne: DEN DANSKE DEL AF UNDERSØGELSEN:WHO MAKES THE NEWS? 2020, rapport fra RUC om køn og repræsentation i nyhedsmedierne. Resultaterne fra den danske del af undersøgelsen viser både frem- og tilbagegang for ligestillingen på nyhedsområdet, men kvinder er stadig markant mindre synlige i nyhedsbilledet end mænd.
KØN, REPRÆSENTATION, NYHEDSMEDIER

Kvinfo (2020): Praktikanter oplever stadig seksuel chikane i mediebranchen, 1 s. Kvinfo-undersøgelse af seksuel chikane af praktikanter i medie og kommunikationsbranche. Artiklen opsummerer hvor ofte og hvilke former for chikane praktikanter udsættes for. Henvisning til undersøgelse i artiklen.
SEXISME, MEDIEBRANCHEN

Mediebureauet Kontrabande & Foreningen Ansvarlig Presse (2012): Nydanskere i nyhedsbilledet – En undersøgelse af danske nyhedsmediers inddragelse af indvandrere og efterkommere i indlandsstoffet. Hvor meget fylder indvandrere og efterkommere i det danske nyhedsbillede? Hvilke nyhedshistorier optræder de i. Hvilke optræder de ikke i? Og hvilken rolle spiller de i nyhedsdækningen? Det er spørgsmål som disse – og mange flere i samme boldgade – denne undersøgelse forsøger at belyse.
REPRÆSENTATION, ETNICITET, NYHEDSMEDIER

North, Louise (2009): The gendered newsroom – how journalists experience the changing world of media, 270 s. Vigtig videnskabelig bog om journalistik og køn i relation til nyhedsmedier. Baseret på kvalitative studier på nyhedsredaktioner i Australien. Indtil denne bog udkom i 2009 var de fleste undersøgelser og viden om køn i medierne optaget af såkaldt body count, altså hvor mange kvinder/mænd og på hvilke redaktioner de sad/sidder. Denne bog går skridtet videre og bidrager med viden om, hvordan den kønnede nyhedsproduktion sker og opstår og udfolder sig og spørger, hvad der fastholder den og reproducerer den.
KØN, JOURNALISTIK, NYHEDSMEDIER

Nwonka, Clive James (2020): Race and ethnicity in the UK film industry: an analysis of the BFI diversity standards. Data-baseret undersøgelse af race og etnicitet i den britiske filmindustri, indeholdende analyser af 235 film ift. effekten af Diversity Standard-kriterierne. 
REPRÆSENTATION, FILM, ETNICITET

Pedersen, Vibeke (red.) (1999): Tv-værter, kommercialisering og køn i Norden, 102 s. En af de første rapporter, der undersøger køn hos journalister i relation til public service-tv og reklamefinansieret tv.  Rapporten samler resultater fra Danmark, Norge, Sverige, Finland. Viser på tværs af landene, at der er kommet flere kvindelige tv-værter og at det skyldes konkurrencen og kommercialiseringen og introduktionen af tv-værtsparret, hvor ´den unge kvinde’ sættes sammen med ´den ældre mand.
KØN, NYHEDSMEDIER, JOURNALISTIK, JOURNALIST

Projekt Tribunal, MixConsult (Schøtt & Stenum, 2014): ’Betyder det noget? – Et ledelsesblik på etnicitet og nyhedsmedier. En interviewundersøgelse om nyhedsmedier og etnicitet blandt ledende redaktører og HR-ansvarlige ved 17 danske nyhedsmedier.
LEDELSE, ETNICITET, NYHEDSMEDIER

REUTERS INSTITUTE, Robertson, Dr Craig T., Selva, Meera & Nielsen, Prof. Rasmus Kleis (2021): Race and leadership in the news media 2021: evidence from five markets. Tal fra Reuters Institute over procentdelen af ikke-hvide topredaktører på nyhedsmedier.
REPRÆSENTATION, LEDELSE, MEDIEBRANCHEN

REUTERS INSTITUTE, Robertson, Dr Craig T., Selva, Meera & Nielsen, Prof. Rasmus Kleis (2021): Women and leadership in the news media 2021: evidence from 12 markets. Tal fra Reuters Institute over procentdelen af kvindelige top-redaktører. 
REPRÆSENTATION, LEDELSE, KØN

The World Association for Christian Communication (2020) (udgives hvert 5. år): Who Makes the News? Global Media Monitoring Project, 161s. Global kvantitativ undersøgelse af kønsfordelingen i medierne. Kønsfordelingen i forhold til kildevalg, kildetype, historier, emner. Central konklusion: Kvinder er globalt set underrepræsenterede i medierne.
KØN, MEDIERNE

Amlund, Dina og Glerup, Sarah (2019): Outcast med Sarah Glerup og Dina Amlund, podcast. Om populærkulturens repræsentation – og ikke mindst manglende præsentation af tykhed, handikap, køn og andre andetheder.
TYKHED, REPRÆSENTATION, HANDIKAP, INTERSEKTIONALITET

Christiansen, Lene Bull og Heiselberg, Maj (2020): De Fede Feminister, podcast. Forskningsbaseret podcast om tykhed, tykfobi, tykaktivisme, feminisme, kropspositivisme, intersektionalitet, sundhed og normer. To af afsnittene handler om repræsentation af tykhed i TV.
TYKHED, INTERSEKTIONALITET

GENERATIONEN (2021), P3, 1 sæson, 4 afsnit, 25 min. En eksperimenterende podcastserie, der udfordrer ghettoen, politikerne, hiphoppen og podcastgenren. I seriens fire afsnit går rapperen, Babak Vakili (bobby shams), igennem sin egen og sin generations fortælling via en lydmosaik af rap, fiktive karakterer, indre dialoger, interviews og reportage.
ETNICITET, GHETTO

Genstart v. Knud Brix (2021): Sofie ødelægger den gode stemning, podcast, 34 min. Danmarks Radio P1. Knud Brix interviewer tv-vært Sofie Linde om hvordan hun startede den anden bølge af #MeToo i Danmark.
SEXISME, MEDIEBRANCHEN, #METOO

Journalism Institute – National Press Club (US) (2020): What would antiracist journalism look like?, video, 52 min. Talk om hvordan man kan arbejde antiracistisk med journalistik og stille kritiske spørgsmål til sin egen position som journalist, kildevalg og vinkling. Diskussioner af objektivitet og neutralitet, sprogets betydning.
ANTIRACISME, JOURNALISTIK

Media Education Foundation (1998): Edward Said On Orientalism, video-interview m. Edward Said, 40.31 min. Ældre men rigtig god video om repræsentationen af “Orienten” i Vestlig populærkultur. 
ORIENTALISME, RACISME

Mino Danmark (2021): Mediernes magt og ansvar i racismedebatten, video, 63 min. Samtale mellem forsker i repræsentation og racialisering i danske medier, Tess Skadegård Thorsen, adjunkt og diskriminationsforsker, Mira C. Skadegård og underviser, foredragsholder og stifter af Danmarks Intersektionelle Højskole Mica Oh.
RACISME, MEDIER

Morris, Lindsay (foto) og Padawer, Ruth (tekst) (2021): The Kids of Camp I Am, a Decade Later, i The New York Times Magazine. Fotoserie med tekst fra en sommerlejr for gender-nonconforming/L.G.B.T.Q.+ børn og unge.
KØN, FOTOJOURNALISTIK

Perspektiv v. Thorsen, Tess Skadegård og Vitting-Seerup, Sabrina (2018): Mere forskellighed i medier og kulturliv, tak!, video, 28.17 min. TV2 Lorry. Samtale om dansk forskning i repræsentation.
REPRÆSENTATION

Respons Media (2020): Mere end mursten, 6 afsnit. Podcastserie om den historiske produktion af “ghettoen”. Den fortæller om ghettopakkens konsekvenser, hvem der gemmer sig bag murstenene, nedrivningspolitik og kampen for almene boliger.
RACISME, GHETTOPAKKEN

Siebel Newsom, Jennifer (instrueret og produceret) THE REPRESENTATION PROJECT (2011): Miss Representation, dokumentarfilm som undersøger, hvordan almindelige medier bidrager til underrepræsentation af kvinder i indflydelsesrige positioner ved at cirkulere begrænsede og ofte nedværdigende skildringer af kvinder.
KØN, REPRÆSENTATION, MEDIEBRANCHEN

Siebel Newsom, Jennifer (instrueret og produceret) THE REPRESENTATION PROJECT (2015): The Mask You Live In, dokumentarfilm som udforsker, hvad Newsom opfatter som skadelige forestillinger om maskulinitet i den almindelige amerikanske kultur.
KØN, REPRÆSENTATION, MASKULINITET

Young, Stella (2014): I’m not your inspiration, thank you very much, 9.03 min, TED Talk. Stella Young er en komiker og journalist, som tilfældigvis bruger kørestol – en kendsgerning, der ikke – vil hun gerne gøre klart – automatisk gøre hende til en ædel inspiration for hele menneskeheden. I denne meget sjove tale nedbryder Young samfundets vane med at gøre handicappede til “inspiration porn”.
REPRÆSENTATION, HANDIKAP

Your Undivided Attention (2021): The Power of Solution Journalism, 41 min. Podcast om Solution Journalism, altså journalistik der fokuserer på at fremhæve løsninger i stedet for konflikter. 

Bech-Karlsen, Jo (1999 (1998)): Jag skriver, alltså är jag – En bok för fackskribenten som vill berätta, 128 s. En bog om at skrive. For journalister, studerende, undervisere og forskere. Bech-Karlsen viser, hvordan den gode tekst skabes i mødet mellem verden, andre tekster og egen erfaring. I sær det sidste; at bruge sig selv til at fortælle er en af de punkter, hans værker er kendt for.
JOURNALISTIK, FORTÆLLEVÆRKTØJER, METODE

Borchardt, Alexandra (2020): Getting real about diversity and talent: 10 recommendations. Som en del af EFJ projektet ‘Managing change in media’, har  en af bidragsyderne, Alexandra Borchardt, samlet ti anbefalinger til nyhedsredaktioner for at opnå større diversitet og identificere talent samt reflektere over det samfund de dækker. 
REPRÆSENTATION, NYHEDSMEDIER

Ebbensgaard, Ida (2021): Kan du tale LGBT+? Her er din pædagogiske guide til at vise respekt og undgå vejsidebomber, der er masser af dilemmaer og grøfter, når det gælder kønspolitikken. Her er et forsøg på at samle os i stedet for at splitte os.
SPROG, LGBTQ+

Ellis, Carolyn (2004): The ethnographic I – a methodological novel about autoethnography, 427 s. Dette værk viser hvad autoetnografi er. Ellis der selv oprindeligt er sociolog og benyttede etnografi til at lave kvalitative studier var en af de første til at arbejde med at placere sig selv og sin proces som en del af det empiriske arbejde. Denne bog er et hovedværk om autoetnografi og viser, hvordan man kan lave forskning der er sensitiv, empatisk og undersøgende ved at tage jeg’et med.
METODE, VIDENSKABSTEORI, SOCIOLOGI, ETNOGRAFI

Haraway, Donna (2017 (2016)): At blive i besværet – at lege med snorefigurer med ledsagende arter, 74 s. Donna Haraway skrev de banebrydende tekster i 1980’erne: Situated knowledges – The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective og A Cyborg Manifesto.Hendes seneste bog Staying with the trouble (2016), hvor denne tekst er oversat fra. Hun udfordrer tankegangen om, at forskning er objektiv. Den er situeret. I denne tekst fortsætter hun med at vise, hvordan (akademisk) arbejde handler om, hvilken intention vi går til arbejdet med: “Det betyder noget, hvilket stof vi bruger til at tænke andet stof med; det betyder noget hvilke historier vi fortæller for at kunne fortælle andre historier (…)”.
KØN, METODE, SPROG, VIDENSKABSTEORI

Law, John (2004): After method – mess in social science research, 188 s. John Law viser i denne bog, hvad der “went wrong with ‘research methods’.” Han argumenterer for, at metoder ikke bare beskriver sociale virkeligheder, de bidrager også til at skabe dem. Metoder er altid politiske og det bruger han til at rejse spørgsmålet om, hvilke former for sociale virkeligheder vi gerne vil skabe. Mange metoder er optaget af konsistens og præcision, ideen om at verden er flydende, flertydig, flygtig virker utænkelig for disse tilgange. Law argumenter, at hvis forskning vil afspejle og hjælpe med at forme en verden, der ligner den vi kigger på, så skal metoder kunne rumme det rod, som verden også er. Ikke forsøge at putte den i kasser og kategorier.
METODE, VIDENSKABSTEORI, SAMFUND, SOCIOLOGI

Lindhardt, Kristian (2020): 10 gode råd til journalister, når de laver historier om racisme i Danmark, 1s. Journalisten. Debatindlæg med 10 konkrete råd til at lave journalistik om racisme.
RACISME

PLURALISTERNE (2021): 5 tilgange til repræsentationsarbejde – En håndbog til journalister. KILDER. Indholdet i håndbogen er baseret på research indsamlet fra 2019-2021 i PLURALISTERNEs best pratice- projekt, Periskop. Projektet indhenter og videreformidler metoder, data, værktøjer og proven models fra primært udenlandske medieorganisationer, som har mange års erfaring med repræsentationsarbejde. Håndbogen er til dig, der gerne vil arbejde for at ændre på den mangelfulde repræsentation og begynde at få nye kilder fra underrepræsenterede grupper i tale. Et arbejde, som har til formål at højne den journalistiske kvalitet.
JOURNALISTISK, REPRÆSENTATION, METODER, VÆRKTØJER

Rosdahl, Lotte og Everyday Sexism Project Danmark (2020): RETNINGSLINJER TIL MEDIER I SAGER OM KØNNET VOLD, 18 s. Retningslinjerne er skrevet for at give medier og journalister konkrete råd og vejledning i dækning af et emne, der bl.a. med #Metoo har fået en mere fremtrædende rolle de senere år, og ikke altid er nemt at sætte sig ind i. 
METODER, #METOO

Rosdahl, Lotte (2020): TrustJournalism: Inkluderende journalistik – Enkel metode til fremtidens journalistik og kommunikation, 151 s. En inkluderende metode inden for konstruktiv journalistik, som understøtter forståelse og tillid mellem mennesker.
METODER

Solution Journalism Network: The Hub. Solution Journalism Network har lavet en hjemmeside, hvor man kan finde guides til, hvordan man laver løsningsorienteret journalistik.
SOLUTION JOURNALISM

The Center for Racial Justice Innovation (2015): Race Reporting Guide. En guide/værktøjskasse til hvordan man behandler og formidler race og racisme i medierne på en etisk forsvarlig måde. Amerikansk kontekst, men nogle af rådene kan sagtens bruges i dansk kontekst.
RACE, ETNICITET, MEDIEETIK

Becker, Howard S. (2017 (1963)): Outsidere – Studier i afvigelsessociologi, 212 s. En banebrydende bog indenfor sociologien i forhold til at blive opmærksom på, hvilket blik vi har på samfundet og dets indbyggere, og hvordan det skaber outsidere og insidere. Becker forklarer, at afvigelse først og fremmest handler om, hvordan andre ser en. Ingen særlig handling er i sig selv afvigende – den bliver det først, når en socialt magtfuld gruppe stempler den som sådan.”Afvigende adfærd er adfærd, som mennesker betegner som afvigende.” 
MAGT, SOCIOLOGI, SPROG, MEDIER

Bourdieu, Pierre (2007 (1998)): Den maskuline dominans, 163 s. Den maskuline dominans er så forankret i vores underbevidsthed, at vi ikke længere bemærker den. Dominansen er i den grad i overensstemmelse med vores forventninger, at den er svær at stille spørgsmålstegn ved. Sociologen Pierre Bourdieu sætter i denne bog spørgsmålstegn ved selve spørgsmålet om den kønslige ordens varighed og foranderlighed. Han forsøger at gå bagom og spørge: Hvad er det for historiske mekanismer der er ansvarlige for eviggørelsen af strukturerne i den kønslige opdeling?
KØN, SOCIOLOGI, ANTROPOLOGI, METODE

Butler, Judith (1990): Gender Trouble (på dansk: Kønsballade), 272 s. En klassiker indenfor kønsforskningen, der har banet vejen for queer-teori. Central tese: Køn er ikke noget man er, køn er noget man gør.
KØN, QUEER, FEMINISME, POSTSTRUKTURALISME

Cameron, Deborah (2012): Verbal Hygiene, 328 s. I Verbal Hygiene undersøger Deborah Cameron praksisser, hvor folk forsøger at regulere brugen af sproget. Cameron argumenterer for, at reguleringen af sproget tjener en vigtig funktion for dem, der er involveret i det. Bogen tager udgangspunkt i en række casestudier af specifikke eksempler på verbal hygiejne: redaktørens regulering af ‘stil’, undervisningen i engelsk grammatik i skolen, bevægelser for og imod såkaldt ‘politisk korrekt’ sprog og råd til kvinder om, hvordan de kan tale mere effektivt.
SPROG

Cooper, Charlotte (2010): Fat studies: Mapping The Field. Introducerende tekst til Fat Studies, der samler tekster, som kritiserer den dominerende diskurs indenfor tidligere studier.
FAT STUDIES, REPRÆSENTATION

Crenshaw, Kimberlé (1991): Mapping the Margins: Intersectionality, Identity Politics, And Violence Against Women of Color. Introduktion til begrebet intersektionalitet: hvordan forskellige magtstrukturer overlapper og skaber forskellige mulighedsrum for forskellige individer.
INTERSEKTIONALITET, MAGT, SEXISME, RACISME, STRUKTURER, VOLD

Davis, Lennard J. (2018): Beginning with Disability: A primer, 372 s. Grundlæggende og overskuelig introduktion til “Disability Studies”
HANDICAP-STUDIER

Douglas, Mary (1966): Purity and danger, 208 s. En antropologisk klassiker, der knytter begrebet snavs/urenheder fra tidligere kulturer med Vestens blik på orden/renhed/uorden/urenhed. Douglas viser hvordan snavs knytter sig til noget materielt, fx hygiejne, men også udgør en analytisk kategori. Det bliver muligheden for at forstå samfundsudviklingen i et nyt perspektiv. Snavs kan ses som MATTER OUT OF PLACE og POLLUTION BEHAVIOUR. Snavs bliver i moderne forstand udtryk for brud på en samfundsskabt social orden og bliver ‘matter out of place’.
ANTROPOLOGI, METODE, SPROG

Fairclough, Norman (1984): Language and Power, 274 s. En vigtig klassiker og en introduktion til kritisk diskursanalyse. Fairclough undersøger, hvordan sproget fungerer i vedligeholdelse og ændringen af magtforhold i det moderne samfund og introducerer måder at analysere sprog på, som kan afsløre disse processer, og hvordan mennesker kan blive mere bevidste om dem, samt mere i stand til at modstå og ændre dem.
SPROG, MAGT, DISKURSANALYSE

Fanon, Franz (1952): Black Skin, White Masks (på dansk: Sort hud, hvide masker), 222 s. Franz Fanon var psykiater, filosof og politisk aktivist. Bogen er en klassiker indenfor fænomenologi, kritiske kulturstudier og postkoloniale studier. Fanon undersøger, hvordan det føles at være en sort krop / hvordan sorte, ofte implicit, mærker racisme. Bogen har haft stor teoretisk betydning for mange forskere indenfor feltet køn, repræsentation og race.
FÆNOMENOLOGI

Heede, Dag (1992): Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault. Dag Heede gennemgår nogle af de mest centrale begreber fra Michel Foucaults karriere (på en overskuelig måde).
MAGT, SUBJEKTIVERING

Hervik, Peter (2015): Race, “race”, racialisering, racisme og nyracisme i Dansk Sociologi Nr. 1/26. Introduktion til begreberne race, racialisering og racisme – deres historiske udvikling samt nuværende betydning i dansk kontekst.
RACISME, ISLAMOFOBI, NAITONALISME, HVIDHED 

hooks, bell (1992): Eating the other: Desire and resistance (s. 21–39) i Black Looks: Race and Representation. Da de fleste sorte mennesker i USA først fik mulighed for at se film og fjernsyn, var det med en bevidsthed om, at massemedierne var et system af viden og magt, der gengiver og opretholder “white supremacy”, bell beskriver hvordan “the gaze” og tilskuerpostitionen hænger sammen med køn og racialisering.
RACISME, REPRÆSENTATION, KØN

Lodahl, Mads Ananda (2018): Upassende opførsel – 100.000 ord imod Den Heteroseksuelle Verdensorden, 435 s. I Virginia Woolf’s “Room of one’s own” starter hun med at spørge: HVAD ER EN KVINDE? I Upassende opførsel starter Lodahl med at spørge: HVAD ER EN MAND? Og derfra begynder undersøgelsen, og dermed bogen, der både tager dig gennem de tunge teoretiske kønstekster af Butler og Søndergaard, men også kommenterer på, hvordan akademiske tekster lukker sig om sig selv, der er ikke nogen at snakke med i teksterne, sir Lodahl, så det er samtidig også en metatekst om, hvad akademia gør med viden: lukker i stedet for at åbne. Det er stærk metode og samtidig er bogen fyldt med eksempler fra Lodahls egne oplevelser, men også fra medierne og omgivelserne.
METODE, KØN, META

Lykke, Nina (2008): Intersektionel kønsteori. En guide til feministiske teori, metodologi og skrift. En guide til feministiske teori, metodologi og skrift. 
KØNSFORSKNING, FEMINISME, INTERSEKTIONALITET

Nørgaard, Cecilie (2021): Han hun hen: Opdrag til ligestilling og mangfoldighed, 176 s. Bogen indeholder 10 bud på, hvordan vi som forældre og samfund kan være mere kritiske overfor de normer, der eksisterer i vores samfund, og hvordan vi kan udfordre hinanden, når vi tager os selv i at acceptere status quo og opretholde skadelige og begrænsende fordomme.
NORMKRITIK, KØN, FEMINISME, LIGESTILLING, MANGFOLDIGHED, BØRN

Said, Edward (1978): Orientalism, 368 s. Orientalisme er et centralt værk i de seneste årtiers opgør med Vestens traditionelle fremstilling af andre kulturer, især Vestens fremstilling af Østen/Orienten og konstruktionen af “Den Anden”.
ANDETGØRELSE, RACE, REPRÆSENTATION

Smith, Linda Tuhiwai (2013): Decolonizing Methodologies: Research and Indigenous Peoples. På 200 sider præsenterer Tuhiwa en skarp kritik ikke kun af antropologi, men af ​​den kulturelle udvikling af hele det vestlige forskningsbegreb. Forfatteren beskriver de ødelæggende virkninger af sådan forskning på oprindelige folk og formulerer “Indigenous Research Agenda”, der har til formål at erstatte tidligere vestlige akademiske metoder.
DEKOLONISERING, METODER, ANTROPOLOGI

Spivak, Gayatri Chakravorty (1988): Can the Subaltern Speak? (s. 271–313) i Marxism and the Interpretation of Culture. Essay der omhandler vestens måde at forholde sig til andre kulturer. Forholdet mellem magthaver og undertrykt. Kritik af forestillingen om “objektivitet” og uskyldig vidensproduktion. 
REPRÆSENTATION AF “DEN FREMMEDE”, ANDETGØRELSE, KOLONIALISME

Van Dijk, Teun A. (1992): Discourse and the denial of racism. Videnskabelig artikel der undersøger reproduktionen af racisme gennem kommunikation – fokus på elitens fornægtelse af racismens eksistens. 
RACISME

Yilmaz, Seher (2021): Vad jag pratar om när jag pratar om rasism, (svensk) 175 s. Med udgangpunkt i egne erfaringer og forskning om ulighed fremviser Seher Yilmaz hvordan racismen kommer til udtryk i det levede liv såvel som på strukturelt niveau. Hun diskuterer nogle af vor tids mest omdiskuterede spørgsmål: klasse, køn, meritokrati, identitetspolitik, velvilje, internalisering.
SAMFUND, RACISME